Page 192 - PPL-2025-9fag
P. 192
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
Koncentration er en viljebaseret handling, som fastholder opmærksomheden
på det højeste niveau. Disse processer er gensidigt afhængige: Jo mere man
koncentrerer sig, desto mindre opmærksom er man på sine omgivelser.
Og hvis man er meget opmærksom på alt, hvad der sker i omgivelserne, er det
svært at koncentrere sig om noget specifikt.
Tilbage til indholdsfortegnelse
2.7.3 Opmærksomhedens forskellige komponenter
Opmærksomhed er en kompleks kognitiv funktion, og det er med god grund, at
opmærksomhed er en hovedinteresse for neuropsykologien og den kognitive
psykologi.
Opmærksomhed og koncentration er basale nødvendigheder for alle
menneskers kognitive funktioner. Nedenfor beskrives de forskellige
komponenter, som opmærksomhed består af.
2.7.3.1 Selektiv opmærksomhed
Vores sensoriske receptorer modtager konstant informationer fra
omgivelserne i form af lyde, lugte mv. Det er umuligt at bearbejde al den
information, som møder sanserne. Alle informationerne kan siges at indgå i et
konkurrenceforhold.
Med den selektive opmærksomhed udvælges og prioriteres den information,
der skal bearbejdes, i forhold til dens relevans, eller hvad man har behov for i
en given situation. Selektiv opmærksomhed gør det muligt at fokusere på en
bestemt ting, mens man ignorerer informationer, der ikke er relevante, uden
at man fysisk skal bevæge sig væk fra den irrelevante information.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 192