Page 442 - 2024_Neat
        P. 442
     Lad os nu antage, at Jens køber et UL fly med den hensigt at flyve fra sin egen
             mark. Han har ingen kontroltårn – han ved ikke i hvilken højde hans landingsbane
             ligger.
             I sådanne tilfælde anvender man det, der hedder QFE (Field Elevation). Det, man
             gør, er at dreje justeringsknappen, til højdemåleren viser nul. Man ved så, at når
             man kommer tilbage for at lande, er man på jorden, når højdemåleren viser 0
             (forudsat at trykket ikke har ændret sig i mellemtiden).
                  Med QFE sat                                 Med QNH sat
                  ind på                                      ind på
                  højdemåleren                                højdemåleren
                  vises højden                                vises højden
                  over banen                                  over MSL
             Det er nok de fleste bekendt, at luft udvider sig i varme. Så hvis man tager
             højdemåleren med op på bjerget, vil det ikke vise det samme på en varm som på
             en kold dag. Når det er varmt, og luften har udvidet sig, kan 1 hPa måske svare til
             en afstand på 31 fod, i stedet for de standardiserede 30 fod. Det vil sige, at
             højdemåleren i varme viser for lav højde.
             Situationen er omvendt, men værre, når det er koldt, så viser højdemåleren for
             meget, det bevirker, at man vil være for lavt! Man har en faktor på 2% pr. 5 graders
             afvigelse fra standardtemperatur i pågældende højde.
             Tilbage til indholdsfortegnelse
                                                                                                              442
                    Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024





