Page 447 - 2024_Neat
        P. 447
     Ved krængning med mere end 100 grader og ved hældninger på over 60 – 70
             grader risikerer man, at gyroen ”vælter”. Det vil tage op til 10 minutter under
             ligeud-flyvning før instrumentet igen fungerer normalt.
             Gyroinstrumentet påvirkes af præcision og har mindre fejlindikeringer ved skarpe
             drej og accelerationer. Fejlene er dog små, og hvis der ellers er vakuum til
             rådighed, er det et meget sikkert og uundværligt hjælpemiddel.
             8.10.10  Kursgyro (Directional Gyro eller Heading Indicator)
             På grund af turbulens og fejl under drej, accelerationer, stigning osv. kan man ikke
             anvende spritkompasset (se næste afsnit) til navigation. Man har derfor udviklet
             kursgyroen.
             Her ses kursgyroens principskitse.
             Gyroaksens lejer er anbragt på en
             vandret tværramme, hvis akse igen har
             lejer på en lodret ramme, der drejer om
             to tappe i instrumenthuset. Den ydre
             lodrette kardanramme er forsynet med
                                                                  0
                                                                        0
                                                                              0
             en kompasring, som regel med angivelse af 30  – 60  – 90  mellemrum.
             Når gyroen efter start af motoren er kommet op i omdrejninger, stilles den efter
             spritkompasset eller efter baneretningens magnetiske kurs, hvis den er kendt.
             På grund af jordrotation og lejefriktion vil kursgyroen efter 15 minutter typisk vise
              0
                   0
             4 – 5  fejlkurs. Kursen justeres efter spritkompasset under uaccelereret
             ligeudflyvning. Som med den kunstige horisont kan gyroen ”vælte” ved
             kunstflyvning eller for voldsomme manøvrer.
             Til højre ses et eksempel på en kursgyroviser.
                                                                                                              447
                    Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024





