Page 44 - PPL-2025-9fag
P. 44
Luftfartsret
1.4.2.5 Hvis man kører forkert på en flyveplads
Hvis man er kommet ind på en bane uden tilladelse, skal man straks meddele
vedkommende lufttrafiktjenesteenhed om situationen
og hvis en egnet rullevej kan lokaliseres, forlade banen hurtigst muligt,
medmindre andre instruktioner er modtaget
og derefter stoppe luftfartøjet.
Hvis man er på en rullevej og ikke ved, hvor man er, skal man stoppe
og underrette vedkommende lufttrafiktjenesteenhed om situationen,
herunder den sidste kendte position.
1.4.2.6 Lygteføring
Tegningen viser navigationslys på et fly.
På højre vinge er anbragt en grøn lampe.
På venstre vinge er en rød lampe.
Lamperne er udformet således, at de kan ses inden for
de viste områder. Vinklerne til siden er på 110 grader.
Bagerst er anbragt en hvid lampe. Den lyser i et felt på 70 grader til hver side af
den forlængede længdeakse (= 140 grader i alt).
Når man er indhentende fly, er man i feltet med hvidt lys.
Navigationslys skal anvendes fra solnedgang til solopgang (lokale tider).
Antikollisionslys er røde eller hvide roterende beacon eller strobe-beacon.
Hvis sådanne er monteret og
funktionsduelige, skal de være tændt
om dagen.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 44