Page 123 - 2022_Neat
P. 123
SCUBA dykning
Scuba-dykning er dykning med åndingsudstyr, der forsyner dykkeren med luft
svarende til det omgivende tryk. En sådan dykning medfører risiko for dykkersyge,
hvorfor dykkerne lærer bestemte opstigningsprocedurer, hvis de har været på
større dybder.
Kvælstof findes i den luft, vi indånder (i luften omkring os og i vores dykkerflasker).
Under dykning optages store mængder kvælstof i kroppens væv. Dette skyldes, at
dykkeren under dyk trækker vejret ved et tryk, der er højere end ved
havoverfladen. Mængden af opløst kvælstof er afhængig af dykkets dybde og den
tid, dykket varer. Jo dybere og jo længere dyk, desto mere kvælstof optages i
kroppen.
Dette er ikke noget problem, så længe dykkeren befinder sig under tryk. Når
dykkeren påbegynder opstigning til overfladen, reduceres det omgivende tryk, og
kvælstoffet frigives fra kroppen via lungerne, når dykkeren ånder ud. Sker
opstigningen hurtigere, end den optagne kvælstof kan frigives, vil kvælstoffet
danne bobler i blod og væv (ligesom en sodavandsflaske, der åbnes for hurtigt).
Det overraskende er, at efter sådan en dybdedykning er følsomheden for
dykkersyge så stor, at man selv under flyvning i trykkabine kan blive ramt af
dykkersyge.
På dykkerskolerne læres, at dykning under 10 meter medfører
flyvepause i 12 timer, og 10 meter og mere medfører pause i
24 timer før flyvning – selv med trykkabine.
Bemærk, der findes en anden fare ved dykning i større dybder. Den kaldes
”nitrogenforgiftning” (kvælstofforgiftning) og har ikke noget med almindelig
”dykkersyge” (dekompressionssyge) at gøre.
Kvælstofforgiftning: Også kaldet nitrogenforgiftning eller dykkerrus. Opstår
uvarslet ved dykning dybere end 20 meter. Risikoen stiger voldsomt ved 30
meter, og ved 40 meter er den rigtig stor. Det er den primære grund til, at
vi aldrig dykker dybere end 40 meter. Kvælstofforgiftning opstår
formentligt ved kvælstoffets påvirkning af fedtet udenpå vores nerveceller.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 123