Page 395 - 2022_Neat
P. 395
Bemærk forskellen mellem ikke brugbar og ikke drænbar benzinmængde.
Den ikke drænbare beholdning sørger vores
værksted for at fjerne med jævne mellemrum.
Ikke brugbart benzin ses på figuren som den
benzinmængde, som er under udløbets højde.
Tilbage til indholdsfortegnelse
8.5 Elektricitet og el-systemer
Ud over det elektriske system, som er i flyet, og som vi normalvis har kontrol over,
findes elektricitet også som statisk elektricitet og som kæmpeudladninger i naturen
i form af lyn.
8.5.1 Statisk elektricitet og lyn
Bag på flyets ekstremiteter kan være anbragt statiske afledere, som sørger for, at
den elektricitet, der kan være opstået som følge af luftpartiklers kontakt med flyets
ydre, afledes.
For hver 1000 flyvetimer
rammes de store fly af lyn.
Heldigvis sker der meget
sjældent større skader på
flyene. Lynet går typisk ind i
et yderliggende punkt på
flyet.
Derefter forløber spændingen i den ydre beklædning og forlader
flyet bagud til. Der er ofte sår, hvor lynet går ind, og hvor det forlader flyet igen.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 395