Page 46 - 2023 - N-BEG
P. 46
© Henning Bach Andersen
På nogle flyvepladser har man en VHF Direction Finder. Det er et udstyr, som pejler
retningen til fly, som transmitterer på frekvensen. Det er vigtigt, at andre fly giver
plads på frekvensen, når der skal gives pejlinger. Derfor prioriteres disse meldinger
også højere end de almindelige meldinger vedr. flyvningens sikkerhed.
Er der en parentes, hvori der står VDF, betyder det, at der er VHF-pejler på denne
frekvens.
Her ses et eksempel på dette – igen på
et kortudsnit fra VFG’en fra et af
kortene over EKRK (Roskilde).
Når du er usikker på din navigation, kan du få flg. pejlinger:
QDM = Magnetisk pejling til stationen
QDR = Magnetisk pejling fra station (radial)
QTE = Sand pejling fra stationen
QUJ = Sand pejling til stationen
De to sidstnævnte kan tegnes direkte i dit flyvekort. Du skal kun kende QDM og
QDR.
Huskeregel:
➢ QDM er QD-MOD
➢ QDR er QD-RADIAL.
Der findes andre måder at huske dette på, men det egner sig ikke til skrift.
Et opkald for en pejling kunne lyde således:
Roskilde Tower OY-CTZ
O-TZ Roskilde Tower
O-TZ anmoder om QDM
O-TZ Roskilde Tower QDM 270 grader
QDM 270 grader O-TZ
46