Page 748 - PPL-2025-9fag
P. 748
Generel viden om luftfartøjer
Et godt alternativ er dieselmotoren. Problemet har været vægten.
Da en dieselmotor arbejder med kompressionsforhold på omkring 20:1, skal den
laves robust for at kunne modstå det høje tryk i motoren.
Teknologien muliggør imidlertid nu, at man kan fabrikere dieselmotorer med en
acceptabel vægt.
Billedet her viser en dieselmotor.
Forskellen i forhold til benzinmotoren
er især, at de 4 cylindre sidder på række
og ikke parvis overfor hinanden som i
boxermotoren.
8.10.1.1 FADEC-system
Dieselmotoren er stærk og pålidelig. Motoren har et FADEC-system, som styrer
motoren elektronisk, hvis motoren svigter, og så holder den sine kræfter op til
8000 fod, og tophøjden for flyet er mere end 20.000 fod!
FADEC står for Full Authory Digital Engine Control)
8.10.1.2 Motorens køling
Motoren er væskekølet som en bil. Luftindtagene foran fører luft til 2 kølere. Det
er vigtigt at sørge for, at der er korrekt mængde af væske på køleren.
Når motoren er kølet på denne måde, er risikoen for chockkøling ikke til stede.
8.10.1.3 Dieselmotorens brændstof
Brændstoffet til motoren kan enten være traditionel diesel fra tanken eller Jet
A1 fra flyvepladsen.
748
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025