Page 25 - 2021_Neat
        P. 25
     samtlige ombordværende, anbragt let tilgængeligt i umiddelbar nærhed af hvert
            sæde.
            Flyvemaskiner, der flyver under de forhold, der er nævnt i pkt. b, skal desuden være
            udstyret med pyroteknisk nødsignaludstyr i henhold til ICAO Annex 2.
            Kunstflyvning må kun udføres med dertil godkendte fly. Det må ikke udføres, så det
            frembyder fare for andres liv eller ejendom på jorden eller for anden lufttrafik.
            Medmindre TBST har givet tilladelse, må kunstflyvning ikke udføres:
                   -  over tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder, beboede
                      campingpladser samt områder, hvor større antal mennesker er samlet i fri
                      luft
                   -  under instrumentvejrsforhold
                   -  i højder lavere end 2000 fod over det højeste punkt indenfor 1,5 km
                      vandret afstand fra luftfartøjet
            Der henvises i øvrigt til bestemmelser vedr. flyveopvisninger BL 5.3.
            Luftfartøjer må ikke flyve i formation,
            medmindre de pågældende luftfartøjschefer har
            truffet aftale herom, og flyvningen foregår efter
            nedenstående regler:
                  -  Formationen skal i forbindelse med
                      navigation og positionsrapportering optræde som et fly.
                  -  Ansvaret for adskillelse mellem de luftfartøjer, der flyver i formation,
                      påhviler formationsføreren og luftfartøjscheferne på andre luftfartøjer i
                      forening.
                  -  Hvert luftfartøj i formationen skal opretholde en længde-sideadskillelse på
                      ikke over 1 km og en højdeadskillelse på ikke over 100 fod fra
                      formationsføreren.
            Flyvning må ikke finde sted indenfor et forbudt område eller restriktionsområde,
            medmindre det foregår i overensstemmelse med de pålagte restriktioner eller
            tilladelse (BL 7-20).
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            25
     	
