Page 26 - 2021_Neat
        P. 26
     Gennemgangshøjde i DK FIR er 3000 ft, undtaget dog Copenhagen Area hvor
            gennemgangshøjden er 5000 ft (se mere om gennemgangshøjder på side 37).
            Tilbage til indholdsfortegnelse
            Undgåelse af sammenstød                (Luftfartsret 2 - 1 video)
            Et luftfartøj må ikke flyve / køre så nær andre luftfartøjer, at der kan opstå fare for
            sammenstød.
            Fly i luften
            Vigepligt: Når to luftfartøjer nærmer sig hinanden, skal luftfartøjet, der ikke har
            vigepligt, holde sin styrede kurs og fart. Hverken denne eller andre bestemmelser i
            lufttrafikreglerne fritager dog luftfartøjschefen for pligten til at foretage sådanne
            manøvrer, herunder undvigemanøvrer baseret på ACAS (Airborne Collision
            Avoidance System) udstyr, der bedst tjener til undgåelse af sammenstød.
            Et luftfartøj der, i henhold til nedenstående regler, er pligtig til at vige for et andet
            luftfartøj, må ikke passere over, under eller foran dette, medmindre det sker i
            betryggende afstand, og der er taget hensyn til effekten af randhvirvler.
            Mødende luftfartøjer
            Begge luftfartøjer skal ændre kurs til højre,
            når to de styrer modsatte eller næsten
            modsatte kurser, og der er fare for
            sammenstød. Husk, at der ikke skelnes
            mellem svævefly og balloner, når der er
            tale om mødende fly.
            Al trafik har vigepligt, når man er mødende!
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            26
     	
