Page 185 - PPL-A 4fag_Neat

I praksis giver det os to forskellige propeltyper til hvert fly. En propel til piloten, som

ønsker god take-off præstation, og en propel til piloten, som ønsker en god

rejsehastighed. I daglig tale, en stigepropel eller en rejsepropel.

Der er propeller, man via et håndtag kan operere i 2 forskellige stillinger. Fine pitch

(lille bladvinkel) til take off og grov pitch for rejsebrug.

En speciel propeltype kan holde et fast omdrejningstal og variere bladvinklen alt

efter motorens ydelse (constant speed propeller). Den afgivne trækkraft bestemmes

af omdrejningstal + manifoldtryk.

Det er store kræfter, der påvirker propellen. Centrifugalkraften vil forsøge at slynge

propellens to halvdele fra hinanden. Trækkraften vil forsøge at bøje propelbladenes

spidser fremad. Heldigvis virker de to vridmomenter, den centrifugale og den

aerodynamiske trækkraft, i hver sin retning.

I tilfælde af motorstop drejes propellen rundt af luftens tryk. Dette giver stor

modstand mod flyets fremdrift. På 2-motorers fly er det vigtigt, at man kan stille en

vindmøllende-propel i grov pitch for at mindske modstanden. Bedst er det dog,
hvis propellen kan stilles helt på kant og evt. stoppes.

Andre propeller kan reversere. Reversering bruges for at mindske landingsafløb eller

til at bakke flyveren med ved kørsel på jorden.

Propellens effektivitet

Kig på det forreste grå fly i billedet.

Når dets propel bevæger sig en

omgang rundt, skulle flyet egentlig

komme i position som det bagerste

fly. Det er i hvert fald rent

geometrisk, hvad der skulle ske. I

virkeligheden kommer flyet kun hen til, hvor det hvide fly er placeret. Så vores
effektive pitch, eller stigning på propellen, gør, at vi kommer knapt så langt, som vi

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 185