Page 122 - 2021_Neat
P. 122

På dykkerskolerne læres, at dykning under 10 meter

            medfører flyvepause i 12 timer, og 10 meter og mere

            medfører pause i 24 timer før flyvning – selv med

            trykkabine.


            Bemærk, der findes en anden fare ved dykning i større

            dybder. Den kaldes ”nitrogenforgiftning” (kvælstofforgiftning) og har ikke noget

            med almindelig ”dykkersyge” (dekompressionssyge) at gøre.


                 Kvælstofforgiftning: Også kaldet nitrogenforgiftning eller dykkerrus. Opstår

                 uvarslet ved dykning dybere end 20 meter. Risikoen stiger voldsomt ved 30

                 meter, og ved 40 meter er den rigtig stor. Det er den primære grund til, at vi

                 aldrig dykker dybere end 40 meter. Kvælstofforgiftning opstår formentligt

                 ved kvælstoffets påvirkning af fedtet udenpå vores nerveceller.



            Bloddonor

            Normalt frarådes det piloter at være bloddonor. Man forærer med sin donation

            en vis mængde røde blodlegemer bort. Normalt betyder det ikke noget i
            dagligdagen, men bevæger man sig op i højden, hvor trykket er mindre, øges

            følsomheden for iltmangel.

            Det bevirker fx, at der sker en forringelse af evnen til at se i mørke.

            Folk, som nyligt er opererede eller har åbne læsioner, må ikke udsættes for flyvning,

            da trykket kan blive for voldsom en belastning.




            2.6.6  Transportsyge

            Nogle mennesker er følsomme over for køresyge eller transportsyge. Disse

            mennesker kan få det svært ved flyvning. Langsom tilvænning i roligt vejr kan

            gradvist løse problemet for de fleste.

            Det er ikke usædvanligt, at nye flyveelever kaster op efter de første flyveture. Det

            kan ikke anbefales, at du som pilot bruger medicin mod køresyge, da

            medikamenter sløver sanserne (dine passagerer må dog gerne anvende dem).



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            122
   117   118   119   120   121   122   123   124   125   126   127