Page 210 - 2021_Neat
P. 210
Herunder ses en opdeling af de forskellige typer tordenvejr:
Luftmassetorden findes som:
- varmetorden
- advektions torden
- orografisk torden
Fronttorden findes som:
- varmfront torden
- koldfront torden
- squall-line torden
Varmetorden er en af de almindeligste
former for torden. Opstår på solrige
dage på grund af opvarmning af de
jordnære lag. Det dannes ofte i
varmesektorer (fugtig luft). Før et
varmetordenvejr vil luften ofte føles
lummer og trykkende. Er ofte en lokal
foreteelse, som sker, når temperaturen
er højest, dvs. et par timer efter
middag.
Advektionstorden dannes, når kold fugtig luftmasse strømmer hen over et varmere
underlag, hvorved lagdelingen bliver instabil. Dannes i sommerhalvåret over land, og
i vinterhalvåret over vand. Tordenbygerne er isolerede og kan let omflyves.
Orografisktorden dannes, når en betinget stabil eller instabil luftmasse strømmer
hen over en bjergkæde.
Varmfronttorden dannes, når en betinget stabil varm luft bliver instabil i forbindelse
med, at den glider op over en frontflade. Forekommer sjældent over Europa, og er
ikke så kraftig som de øvrige tordenformer. På grund af at CB’en er skjult i
varmfrontens NS-lag, kan man ikke se den, og dermed kan man heller ikke undgå
den.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 210