Page 27 - PPL-A 4fag
P. 27
Forestil dig en kugle i en skål. Den vil altid vende tilbage til
det samme punkt. Det er stabilitet.
Det samme forhold gælder flyveren, hvis den fx bliver udsat for vindstød. Den skal
selv kunne vende tilbage til sit udgangspunkt, uden at vi behøver at gøre noget.
Det kaldes længdestabilitet.
Forestil dig, at flyet udsættes for et vindstød forfra. Den øgede opdrift får flyet til at
stige. Det modvirkes dog af, at flyet bliver drejet omkring tyngdepunktet, så næsen
sænkes – og det modvirker den øgede opdrift.
Så af hensyn til stabiliteten omkring tværaksen (længdestabiliteten) er det bedst at
have tyngdepunktet foran opdriftscentret (trykcentret).
Vi har så brug for en nedadrettet
halekraft for at holde flyets næse
oppe under vandret ligeud flyvning.
Af hensyn til den ekstra
luftmodstand, en trimning medfører,
er man interesseret i, at halekraften
er så lille som muligt, helst 0.
Derfor er det vigtigt at laste flyet rigtig - især i de store fly.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 27