Page 41 - PPL-A 4fag
P. 41
I kraftig turbulent luft forekommer lodrette vindstød, som giver en stor opdrift. Da
G- påvirkning kan udregnes som opdrift/vægt, kan ses, at jo mindre flyets vægt er,
desto flere G udsættes man for, og jo lettere er flyet ved disse vindstød.
Tilbage til indholdsfortegnelse
5.9 Propellens indflydelse på flyets manøvrering
Flyets propel skaber den trækkraft, der skubber flyet fremad. Dette sker ved, at
propellen accelererer en luftmasse bagud. Luftmassen suges ind i propelkredsen og
trykkes bagud med stor hastighed - større end flyets hastighed.
Denne luftmasse danner en omdrejende
slipstrøm bag propellen. Det bevirker, at den
skubber på den ene side af halefinnen. Dette
medfører, at flyet drejer til venstre med en
højregående propel.
For at mindske effekten af dette, monterer
man motoren lidt skrå, eller sætter
halefinnen lidt skrå, således at man ved normal rejsehastighed flyver ligeud.
P-faktor
P-faktor, propelmoment, har ikke noget
med parkering af fly at gøre.
Det går ud på, at når man flyver med positiv
indfaldsvinkel (dvs. når flyet stiger), vil det
nedadgående propelblad (se illustration
her) have større indfaldsvinkel end det
opadgående blad.
P-faktor modvirkes ved at give sideror til højre under stigning.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 41