Page 44 - PPL-A 4fag

P. 44

Er der tale om en græsbane, afhænger startløbet af, hvor langt græsset er, samt

hvor blød banen er. Er banen blød, er det vigtigt, at man bruger den anbefalede

metode mht. fx anvendelse af flaps. På Cessna 172 startes med 10° flaps, og rattet

trækkes så meget tilbage, at flyet ruller med næsehjulet fri af græsset. Det er

vigtigt at få flyet i luften, så snart farten er til det. Når flyet så er i luften ved relativ

lav fart, sænkes næsen, og der accelereres i ground effekten til en hastighed tæt på
den ønskede stigehastighed.

Hvis banen hælder opad, skal der bruges længere bane for at få flyet i luften. Hælder

banen nedad, går det hurtigt med at komme op i fart. Ofte vil man hellere starte i en

let medvind ned ad bakke end starte i en let modvind opad bakke.

Vinden er af stor betydning for længden af flyets startafløb. En afgørende faktor for

at flyet kommer i luften er, at luftomstrømningen på vingen har opnået den rette

værdi. Hvis flyet, allerede medens det holder stille på jorden, er påvirket af en

modvind på fx 10 Kt, og flyet letter ved en hastighed på 60 Kt, skal det jo egentligt
bare accelerere til en hastighed på 50 Kt – som er ca. 18% mindre.

Beregning af startløb i modvind:

Startløb i vindstille * (starthastighed ÷ vind/starthastighed)²

Med tallene fra ovenstående og et startløb i vindstille på fx 100 meter ser det

således ud:

100*((60÷10)/60)² = 69,4 meter

Dvs hvor man i vindstille skulle bruge 100 meter i startløb, kræves der i 10 Kt

modvind kun 69,4 meter.

Beregning af startløb i medvind:
Startes der i medvind giver regnestykket 136,1 meter, idet vinden så skal være +10.

Formlen ser således ud:

Startløb i vindstille * (starthastighed + vind/starthastighed)²

I praksis anvendes flyets håndbog til disse beregninger.

39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49