Page 93 - THE BOOK DEMO

Min far siger at afsky er frygt, men forklædt,
Vi læser i glittede blade, mens landskabet glider forbi
"Hvis du spiser sukker størkner masken"
Vi er højere oppe end vi plejer
Væggene er sart rosa og lysegule
Min kamillete har den smukkeste udsigt over bjergene og
morgenrøden
Her lugter af sved
Den klare kølige luft kærtegner mit ansigt da jeg slår vinduet op.

Et langt sort hår ligger på gulvet
Som en af de tråde der forbinder
os med
vores “kvindelighed”
Det er hverken dit eller mit
Loftet er ved at krakelere
Vi kaster vores faste forestillinger ud ad vinduet
Som gennemsigtige geler i forskellige farver
når man holder dem op foran ansigtet forvrænges konturerne
for
den der forsøger at se igennem
Jeg ligger på maven mellem brombærranker der
er ved at erobre en betonplatform, en kasseret boksmadras,
dele af en vaskemaskine og et tv fra oldtiden;
Et lille firben slænger sig som mig i
Solen, vores kroppe varmes op simultant
Det er den første efterårsdag i
Italien.
Skinnet er sprækket nogle steder
Rislende vand
et insekt summer tæt på mit øre
jeg ville ikke kunne holde ud hvis jeg var
typen der blev angst for at den skulle kravle ind
i min øregang og lægge æg,
vingernes frekvens, kirkeklokker.
Der er en der kalder på os.

92