Page 92 - THE BOOK DEMO

Af Alva Leonora von der Pahlen

Panik er ikke en bedrift

Se dagens lys slikke byens tage
Løbe ned af facaderne
Jeg har skjult min frysende krop i et groft brunt tæppe
Her lugter af morgenurin
Der er noget der knækker i mit bryst når jeg retter mig op
Metalskrinene og de mørke træmøbler i spisestuen
Der er noget der knækker i mit bryst når du holder om mig
Gulvtæppets pels mellem mine bare tær
Dine hænder virker så uskyldige, bløde, huden
er nærmest uskadt, med et blåligt skær, dine fingerspidser
er rosa og fingrene er slanke, men
de har jo været alle mulige steder,
på kroppe og håndtag og dyr, dine fingre har
smuldret skunk og måske kradset i en tør fugleklat
Dine hænder har taget svømmetag i olierede havnebassiner, og
klasket insekter
Taget mig med og ladet mig ligge.
Jeg så en dokumentar om en blind mand der kunne
ekkolokalisere som en flagermus
Det ville være rart at være så uafhængig.
Vi er i IKEA
Jeg har lyst til at tisse i bukserne
Råbe højt og gemme mig i et udstillingsskab
Overnatte i en af de opredte senge og vågne op før varehuset
fyldes med folk
Hovedbanegården er fyldt til bristepunktet
Her lugter gråt
Pladsreservation
Der er vel ikke andet at tage sig til, end at kigge på hinanden
eller ud ad vinduet.
Jeg spiser aldrig bananer i ét stykke
Engang sad to ældre mænd og gloede og kommenterede
mens jeg spiste en banan.
91