Page 220 - 2023_Neat
P. 220
læsiden. I og under rotorskyen er der områder med meget kraftig turbulens. Op- og
nedvinde på 1000 til 1500 fod pr. min. er ikke usædvanlige. Samtidigt med op- og
nedvindene findes kraftige vindstød.
Cap cloud (bjergtopskyen) dannes på bjergets vindside, dækker bjergtoppen og
strækker sig som et vandfald ned på læsiden. Denne skytype er farlig, idet den
dækker bjergtoppen, og idet der findes kraftige nedvinde i den på bjergets læside
(op til 5000 fod pr. min.). Disse vinde er årsagen til, at luften ikke opvarmes nok
(adiabatisk) og dermed, at opløsningen af skyerne ikke nås inden dalbunden.
Gode råd til bjergflyvning:
➢ Undgå at overflyve bjerge fra læsiden i lav højde, stig 100 km før bjerget til
3000 fod over bjergets højde.
➢ Anflyv bjergkæden under en vinkel på mindst 45 grader, så der er
mulighed for at vende om, hvis man opdager bjergbølger i bjergets læside.
➢ Overflyv bjerge, undgå at flyve gennem pas i kraftige vindforhold.
Tilbage til indholdsfortegnelse
3.10 Klimatologi
Klimatologi omfatter studiet af meteorologiske elementer, der karakteriserer
gennemsnitlige og ekstreme atmosfæriske forhold for et nærmere fastsat
geografisk område og en nærmere fastsat tidsperiode.
Et områdes klima er en kombination af mange meteorologiske elementer,
fx temperatur, nedbør, vind, skydække.
Man kan efter Køppens system inddele jorden i 5 hovedklimaområder.
- Det tropiske regnklima
- Det subtropiske tørre klima
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 220