Page 121 - Principles of flight – Helicopter
P. 121
Teeter hinge
Den mørkeblå pil viser, hvor teeter hinge er placeret. Som det ses, er det et
vippebeslag, som tillader hele rotorhovedet at vippe til venstre eller højre. Det vil
sige, at bladene kan flappe. Når et blad flapper op, flapper det andet ned (se
billedet næste side).
Coning hinge
De lyseblå pile viser hen til hængslerne, som bevirker, at bladene kan ”cone”, det
vil sige, at de kan bevæge sig op og ned uafhængigt af hinanden. Et rotorblad
bevæger sig op via. den opdrift, der kommer på bladet, centrifugalkraften holder så
igen på den opadgående bevægelse, og der findes et punkt, hvor disse to kræfter
står lige. I perioder med stor opdrift eller lavt omdrejningstal vil bladene ”cone”, så
de står højt. Det modsatte er tilfældet, når opdriften er lav eller omdrejningstallet
højt (hullerne placeret over de lyseblå pile er til at løfte rotorhovedet i).
Blade Grips (bladgreb)
De lyserøde pile viser hen til blade grips. Disse fastgør rotorbladene til rotorhead og
inkluderer en mekanisme, der muliggør, at man kan dreje rotorbladet, så
indfaldsvinklen ændres. I bladgrebet er anbragt lejer i lukket oliebeholder.
Pitch Horn
Den mørkerøde pil henviser til Pitch Change Horn på venstre rotorblad. Pitch horn
på det højre blad sidder på bagsiden af rotorhovedet og kan ikke ses.
Pitch horn anvendes til at give bladvinkelindstillingsmekanismen (dejligt ord) -
kunne også sige Swashplate - et forbindelsesled til rotorbladene. Ved at stikke ud
fra bladene, virker Pitch Horn som vægtstænger, der begrænser den kraft, der skal
til for at dreje bladene og ændre indfaldsvinkel. Bemærk også, at forbindelsen er
forskudt 90 i forhold til Swashplate for at kompensere for gyroeffekten.
Pitch Link
Den gule pil viser Pitch Link, som forbinder Pitch Horn til Swashplate. Bemærk, at
der er mulighed for at justere dette led for sporing og balancering af bladene.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 121