Page 206 - PPL-A-2022
P. 206

Med hensyn til profiltype, er det sådan, at opsamlingsevnen er større for en tynd

             vinge end for en tyk vinge. Det lyder måske mærkeligt, for frontarealet er jo

             mindre. Grunden er, at strømlinjerne ikke er så kraftige på det tynde profil, og

             dråberne trænger igennem og rammer vingeforkanten.

             De tynde laminarprofiler er mere følsomme overfor isning end tykke krumme

             profiler.


             Når man snakker om is på flyet, har man 3 hovedformer for is.
               -        Klaris

               -        Rimis

               -        Rimfrost



             Store dråber danner klaris. Dråberne rammer profilet, bliver slået i stykker og

             flyder ud, før de fryser til is. Som navnet angiver, er isen klar. Samtidigt er den

             meget homogen. Klaris er den farligste form for isning under flyvning.


             Her er vist, hvordan klaris ser ud på et profil.


             Rimis dannes af små dråber, når

                                     3
             vandmængden pr. m  luft er lille, og temperaturen er lav. Fryseprocessen sker
             næsten øjeblikkeligt efter, at dråberne har ramt profilet. Dråberne fryser til en

             porøs isform, som er sammensat af små iskorn. Isen er hvidlig, og minder i struktur

             om isen på siderne af en fryseboks. Rimis dannes forholdsvis langsomt og mest på

             forkanten af profilen.

             Her ses rimis på et profil.






                      Definitioner på isning
                          - Let overisning - Ingen ændring i kurs eller højde nødvendig.

                          - Moderat overisning – Ændring af kurs eller højde  ønskelig.

                          - Kraftig overisning – Øjeblikkelig ændring af kurs/
                             højde absolut nødvendig





           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            206
   201   202   203   204   205   206   207   208   209   210   211