Page 378 - PPL-A-2022
P. 378
Her ses en vinge.
Bemærk, at spanterne
ikke er massive, men at
der er skåret huller i dem.
Disse huller er kravet ud.
Derved opnår man en
større stivhed i
konstruktionen, og
samtidigt er
konstruktionen lettere.
Pladerne til flaps og krængeror har trykkede riller for at øge stivheden i
konstruktionen. Vingetanken er en del af vingen og sidder fastspændt med skruer.
Som du kan se, er der masser af nitter i en vinge. De, der sidder tættest på
vingeforkanten, er undersænkede, mens de, der sidder længere tilbage, er med
nittehoveder, der stikker en smule op. Grunden er, at det er vigtigt at bevare en
laminar luftstrømning så langt bagud på vingen som muligt. Styrken i vingen ligger
i hovedbjælkerne – det er den, du ser stritte ud til højre. Der er også en bjælke
længere bagude på vingen, hvor krængeror og flaps er sat fast. Derudover dannes
der en torsionsnæse på forkanten af profilet, som giver konstruktionen stivhed og
styrke.
Her ses princippet i laminar luftstrømning.
Hvis der er noget ujævnt på vingen, der
stikker op, vil luftstrømmen ikke strømme så
glat og ensartet hen over den. Der vil dannes
bølger i strømningen, og det vil forringe de
aerodynamiske egenskaber.
Snavs, is, nittehoveder kan forringe aerodynamikken.
378
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022