Page 5 - FaellesBestemmelser1januar2017medsynligerettelser
P. 5

FÆLLES BESTEMMELSER

            2017


            0      INTRODUKTION



            1.       INTRODUKTION OG FORMÅL


                     Dansk Ride Forbund er en sammenslutning af danske rideklubber og er
                     dermed centralorganisation for ridesporten i Danmark. Dansk Ride Forbund
                     blev som specialforbund optaget som medlem af Danmarks Idræts-Forbund
                     i 1918 og er endvidere optaget som medlem af det internationale
                     rideforbund Federation Equestre Internationale (FEI) i 1921.
                     Dansk Ride Forbund er i 2016 blevet medlem af det internationale
                     hesteturisme forbund Féderation Internationale de Tourism Equestere
                     (FITE).

                     Dansk Ride Forbunds Sportsreglements formål er:


                     - At sikre, at ”Retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til
                     ridesport” til enhver tid efterleves
                     - At skabe lige og fair vilkår ved deltagelse i ridestævner
                     - At sikre, at bestemmelserne i Dansk Ride Forbunds, Den Internationale
                     Olympiske Komites (IOC), FEI og Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) love og
                     regler overholdes og fastlægge regler for idømmelse af sanktioner i tilfælde
                     af overtrædelser.

                     Det er i Dansk Ride Forbunds Sportsreglement ikke muligt at forudse alle

                     hændelser ved ridestævner. Såfremt der ved en speciel hændelse ikke
                     findes en regel, eller såfremt fortolkning af en regel i det foreliggende
                     tilfælde ville føre til en indlysende uretfærdighed, er det de ansvarlige
                     officials pligt at træffe en afgørelse baseret på almindelig sund fornuft og
                     fair play, og under samtidig hensyntagen til at afgørelsen ligger så tæt som
                     mulig op ad intentionerne i Dansk Ride Forbunds Sportsreglement og er i
                     overensstemmelse med Dansk Ride Forbunds værdisæt:

                     - Sikkerhed først
                     - Hæderlighed
                     - Harmoni

                     - Dygtiggørelse
                     - Passion





                                                       Side 5 af 95

                                                   www.rideforbund.dk
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10