Page 9 - FaellesBestemmelser1januar2017medsynligerettelser
P. 9

FÆLLES BESTEMMELSER

            2017

            I        HESTE OG PONYER



            10.      ETIK OG VELFÆRD

                     Læs ud over dette afsnit også ”Etiske retningslinjer for omgang med heste”.

                     Dyreværnsloven skal overholdes i omgangen med heste/ponyer.
                     Såfremt misbrug af en hest/pony finder sted under et ridestævne, har
                     enhver pligt til at underrette den/de fungerende officials eller stævnejuryen
                     herom.


            10.1.   Halthed, sygdom og misrøgt
                     Hvis det inden en konkurrence oplyses eller iagttages, at en tilmeldt
                     hest/pony er halt, syg eller misrøgtet, skal dommeren eller teknisk
                     delegeret - om muligt bistået af stævnets dyrlæge - undersøge
                     hesten/ponyen. Hvis én af de undersøgende officials anser hesten/ponyen
                     for uegnet til at starte, skal start nægtes, og denne kendelse er inappellabel.
                     Kendelsen skal søges afsagt hurtigt, så hestens/ponyens opvarmning -
                     afhængig af undersøgelsens udfald - enten kan afbrydes eller fortsættes
                     med det samme.
                     Hvis en official bemærker, at en hest/pony er halt, syg eller misrøgtet, skal
                     vedkommende omgående gribe ind og forbyde videre ridning på den

                     pågældende hest/pony. Så længe hesten/ponyen er under bedømmelse,
                     kan kun klassens dommer skride ind og diskvalificere ekvipagen.
                     En hest/pony, der er fundet uegnet til start i henhold til ovenstående, må
                     ikke startes igen ved samme stævne, før den er erklæret i orden hertil af
                     stævnets dyrlæge, eller hvis samme official, som har forbudt start,
                     efterfølgende tillader hesten/ponyen at starte igen.
                     Eventuelle udgifter til godkendelse hos stævnedyrlægen betales af rytteren.
                     En rytter, hvis hest/pony er udelukket efter ovenstående, og såfremt
                     rytteren ikke skønnes at være skyld i halthed, sygdom eller misrøgt, kan

                     starte en anden hest/pony i samme klasse, såfremt tidsplanen og
                     disciplinreglementet giver mulighed for dette.

                     § Konstaterer stævnedyrlægen eller en official i Dansk Ride Forbund at en
                     hest/pony er vanrøgtet skal den ansvarlige person indberettes til stævnets
                     tekniske delegeret. Den teknisk delegeret er herefter ansvarlig for at
                     indberette til Dansk Ride Forbunds Disciplinærudvalg.







                                                       Side 9 af 95

                                                   www.rideforbund.dk
   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14