Page 32 -
P. 32
S P R I N G N I N G
2 0 1 7
1.7. Metode B4
Springning i 2 faser.
Ved springning i 2 faser kan der i første fase indgå kombinationer, og i
anden fase kan der indgå en kombination.
Banen opbygges i 2 faser, hvor 1. fase består af 7-9 forhindringer, hvoraf
mindst 1 er en kombination. Starten på 2. fase er sammenfaldende med 1.
fases mål. 2. fase består af 4-6 forhindringer, som kan være nye
forhindringer eller forhindringer, som også indgår i 1. fase.
Nummereringen af springene i 2. fase skal være fortløbende efter 1. Fases
spring.
Ekvipager med 0 fejl i 1. fase fortsætter umiddelbart i 2. fase, hvor fejl og
tiden afgør placeringsrækkefølgen. Er fejl og tid ens, er de ligeplacerede.
Hvis ekvipagen får fejl i 1. fase, giver dommeren stopsignal (2 lydsignaler),
ellers betragtes passage af mållinjen for 1. fase som start på 2. fase.
Ved begrænsning i den elektronisk tidtagning anvendes denne i fase 2, og
tiden i fase 1 tages manuelt.
Ekvipager, som ikke kvalificerer sig til 2. fase, placeres efter fejl og tid i 1.
fase. Er fejl og tid ens, er de lige placerede.
1.8. Metode B5 – springning over 2 runder
Denne metode kan kun afvikles med en pony kategori i hver klasse.
Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl”. og tid som
beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
Der afholdes altid 1 omspringning - se punktet ”Omspringning”. Afvikles i
øvrigt som metode B1, men kvalificeret til omspringning er de 10 bedste
ekvipager fra hovedspringningen baseret på fejl og tid. I propositioner kan
det dog anføres, at 25 % går videre. Der suppleres ikke op, såfremt en
ekvipage ikke ønsker at starte i 2. runde. Der er ca. 8 forhindringer i
omspringningen, og de kan hæves, selvom ikke alle deltagere var fejlfri i
hovedspringningen.
Startorden i omspringning er den omvendte efter ekvipagernes resultat i
hovedspringningen baseret på fejl og tid.
Ekvipagerne medtager ikke deres eventuelle fejl fra hovedspringningen, men
alle starter med 0 fejl i omspringningen. Ekvipagerne placeres efter fejl og
tid i omspringningen, og ekvipager, der ikke starter i omspringningen,
placeres efter fejl og tid i hovedspringningen.
1.9. Metode B6 – springning over 2 runder
Denne metode kan kun afvikles med en pony kategori i hver klasse.
Side 32 af 100
www.rideforbund.dk