Page 36 -
P. 36
S P R I N G N I N G
2 0 1 7
- Accept af biddet uden modstand.
- Regulerbar med reaktion på fremdrift, halve parader, anholdning og i
øvrigt let på tøjlen.
- Vendinger i ret galop og til udvendig tøjle, dog stillet indad.
- Korrekt afspringssted til forhindringen, eventuelt ved let regulering.
Smidighed og elasticitet
- Lethed, frihed og eftergivenhed.
- Løsgjort i ryg og lænd.
- Rummelig, energisk, rund og springende galop i naturlig balance.
- Indundergribende bagpart.
- Forsigtighed
Der gives karakterer fra 0-10. Der kan anvendes decimaler
Der registreres derudover fejl/strafpoint som beskrevet i punktet ”Fejl ved
stilspringning” og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
Ekvipagens slutpoint findes ved at trække strafpoint fra den opnåede
stilkarakter. Hvis slutsummen er negativ, er ekvipagen udgået. Ved lige antal
point er ekvipagerne ligeplacerede.
1.15. Metode T1 – Find din egen vej (Take your own line)
Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl”, dog ikke
tidsfejl og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
Placeringsrækkefølgen bestemmes af antal fejl og at tiden blandt ekvipager
med samme antal fejl.
Alle forhindringer skal springes 1 gang i den eller en af de på baneskitsen
angivne retninger.
Rytteren skal efter at have passeret startlinjen i valgfri retning, selv vælge
sin ridevej. Når rytteren har sprunget alle forhindringer, skal mållinjen
passeres i valgfri retning.
Ekvipagen udgår, hvis ikke alle spring springes, et spring springes 2 gange
eller ekvipagen har 2 tydelige refuseringer ved A- og B-stævner, ved C-
stævner dog 3 refuseringer.
Der idømmes ikke tidsfejl, idet der ikke fastsættes fejlfri tid eller max. tid.
Ved ligeplacering til 1. pladsen finder der omspringning sted over samme
bane, som ikke forandres i dimensionerne.
Placering sker efter fejl og tid.
Det kan i propositionerne angives, at nedslag omregnes til 4 sek. indendørs
og 5 sek. udendørs, som tillægges ridetiden til totaltid, og vinder er
ekvipagen med laveste totaltid.
Side 36 af 100
www.rideforbund.dk