Page 38 -
P. 38

S P R I N G N I N G

            2 0 1 7


            1.2.     Hvis der er en refusering uden at forhindringen ændres eller der er andre
                     dele af forhindringen der flyttes, skal rytteren ikke nødvendigvis springe
                     samme forhindring igen. Det er igen op til rytteren, hvilket spring der
                     ønskes sprunget.

              1.3.  Hvis rytteren refusere, og dermed ændre ved forhindringens udseende,
                     stoppes rytteren, og må først starte når forhindringen er genopbygget og
                     der er givet startsignal fra dommeren. Det er igen op til rytteren hvilket
                     spring der ønskes sprunget.

              1.4.  Der skal altid placeres røde og hvide flager på hver forhindring, så
                     nedfaldsdelen er inden for flagerne.

              1.5.  Jokeren er et vanskeligere spring, og skal designes med horsemanship og
                     fairness. Dette må kun anvendes i akkumulatorspringninger og i
                     Jokerspringning.


            352.2.  Andre springninger

            2.1.     Sløjfespringning
                     Afvikles efter metode B0. Sløjfespringning kan udskrives i sværhedsgrad 0
                     til 2 ved E- og D--stævner og med angivelse af max. højde under
                     sværhedsgrad 0 f.eks. 80 cm, hvor øvrige fordringer altid er som angivet
                     for sværhedsgrad 0. En hest/pony må aldrig starte højere end
                     sværhedsgrad 2. F.eks. må en kat. 3 pony aldrig springe højere end 80 cm.
                     Afvikles uden kombinationer. Hest og pony kan afvikles sammen.



            2.2.     Derby
                     Et Derby er en konkurrence, hvor en del af springene er i forbindelse med
                     naturlige forhindringer som grave, banket, diger osv.
                     Et derby kan udskrives således:
                     I metode B1 eller C over en bane på mindst 1.000 m.
                     I propositionerne skal der ud over det normale angives omtrentligt antal
                     spring og banelængde. Der kan være flere forhindringer og kombinationer
                     end angivet i fordringerne.


            2.3.     Metode C - Jagtspringning
                     Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Fejl omregnet til straftid” og tid
                     som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
                     Alle fejl omregnes til strafsekunder som beskrevet i punktet ”Fejl omregnet

                     til straftid” og tillægges tiden. Placeringsrækkefølgen bestemmes efter
                     laveste tid. Ekvipager med samme tid er ligeplacerede. Metoden kan

                                                      Side 38 af 100

                                                   www.rideforbund.dk
   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43