Page 9 - N-beg
P. 9
Henning Bach Andersen
2.2 Hvem er det, vi skal tale med, hvor og hvornår?
I princippet kan man starte fra en græsmark og flyve rundt i hele Danmark uden
at tænde for radioen. Man skal så bare undgå de steder, hvor der er krav om
radioforbindelse!
Hvor skal man tale med nogen?
Hvem skal man tale med?
2.2.1 CTR - TOWER
Hvis du skal ind i en CTR (kontrolzone),
skal du have tilladelse fra TOWER
Kald fx Karup Tower og anmod om at
krydse fra syd mod nord i 1200 fod .
TOWER vil så vide, hvilken flytype det er, og hvor mange personer, der er ombord,
samt hvor du er startet fra, hvor du vil lande, og hvor lang din endurance (hvor
lang tid du kan flyve med den benzinbeholdning du har) er.
Du får en klarering (tilladelse) til at krydse. Klareringen genfortæller du til
TOWER, således at TOWER er sikker på, at du har forstået, hvad det er, du har
fået tilladelse til samt hvilke vilkår, der er i den forbindelse fx: kryds vest om
flyvepladsen og rapporter 2 NM syd for den forlængede centerlinje QNH 1020.
2.2.2 TMA - APPROACH
Hvis du skal ind i et TMA (Terminal
Area) skal du kalde APPROACH fx
Karup APPROACH.
Samme fremgangsmåde som ved
krydsning af en kontrolzone.
9