Page 164 - 2019-færdig_Neat
P. 164
grund af vandets bedre varmefylde. Det vil bevirke, at luften stiger op ude over
vandet, og kølig luft trækkes ud mod kysten. I højden blæser luften ind over landet.
Man kalder det landbrise.
Et andet vindfænomen er føhnvinden, hvis princip du ser herunder.
Kølig fugtig luft blæser op ad bjergsiden. I starten falder temperaturen med 3C pr.
1000 fod. Når luften er mættet, falder temperaturen med 1,5C pr 1000 fod. Der vil
falde nedbør, først som regn og derefter som sne.
Når luften passerer hen over bjergtoppen, er den næsten tør og meget kold. Ved
nedsynkning på den anden side opvarmes luften adiabatisk med 3C pr 1000 fod.
Slutresultat er en næsten tør og varm luft (fx Norske fjelde).
Figuren viser dannelsen af dal og bjergvinde. Det er om dagen, luften varmes op i
dalen og blæser op ad bjergsiderne. Opvinde kaldes
ANA-batiske vinde.
Om natten afkøles luften og synker fra bjerget og
ned, og vi har en bjergvind (benævnes ved hvor den
kommer fra). Nedvinde kalder vi for KATA-batiske
vinde.
Hvordan husker du forskel på ANA og KATA? Tænk
at om dagen går ANA op ad bjerget. Det ville være
en KATAstrofe, hvis hun faldt ned.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 164