Page 435 - 2019-færdig_Neat

Kompassets nåle retter sig ind efter jordens magnetiske kraftlinjer. Disse kraftlinjer

er forholdsvis svage, og forløber ikke i lige linjer, men slynger sig som åer over

landskabet (se isogonerne på flyvekortet). Dette kan skyldes forekomst af fx jern og

andre magnetiske stoffer i undergrunden.

Når vi arbejder med kort, er de refereret i forhold til sand nord (geografisk nord).

Vinkel-forskellen på sand nord og det, vores kompas skulle pege på (magnetisk

nord), kaldes for variation. Du studsede måske over ordet ”skulle”. Der kan være

ting ved vores kompas eller ting i flyet, som distraherer jordens magnetfelt, så der

opstår en fejlvisning. Omkring hver eneste ledning er der et magnetfelt, som kan
forstyrre kompassets visning. Også headsættets små indbyggede magneter bringer

vores kompas til fejlvisning.

Flymekanikeren kan kontrollere kompasset og justere (deviere) det, så det

tilnærmelsesvis viser korrekt. Restdeviationen angives i et såkaldt deviationsskema,

således at man til forskellige kurser kan se, hvor mange grader der skal korrigeres

med. Begrebet hedder deviation, og er vinklen mellem det kompasset peger på og

den magnetiske nordpol (på vores del af kloden).

En anden kilde til fejl ved kompasset er et begreb, man kalder inklination. På figuren

herunder kan du se, hvad det er.

Som det ses, står feltlinjerne næsten lodret ved

polerne. Vinklen bliver mindre jo længere sydpå

man kommer.

I praksis bevirker det, at kompasnålen har

hældning (dip) mod den magnetiske nordpol. Når

den står lidt skrå, og ophængningspunktet er i centrum, vil den ende, der vender
væk fra nordpolen, have større masse og tyngdepunktet ligge forskudt for

ophængningspunktet. Dette vil give accelerationsfejl øst – vestlige kurser. På nord –

sydlige kurser vil det give fejl ved drej.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 435