Page 75 - PPL-2025-9fag
        P. 75
     Luftfartsret
                Særligt følsomme naturområder er tegnet ind på kort og Visual Approach
                Charts. Flyvning i højder under 1000 fod skal undgås!
                Overflyvning af pelsdyrfarme især i perioden medio april til ultimo juni kan
                bevirke, at dyrene kaster eller bider deres unger ihjel. Pelsdyrfarme kan advare
                mod lav overflyvning ved at anbringe en hvid pyramide med et rødt P påmalet
                ved farmen. Mette har sørget for, at dette ikke er aktuelt for tiden,  men det
                kan blive aktuelt igen engang i fremtiden, så derfor skal du vide det
                Når hensynet til den offentlige sikkerhed eller militære grunde kræver det, kan
                Trafikministeren bestemme, at adgangen til luftfart inden for visse områder
                indskrænkes eller forbydes.
                Tilbage til indholdsfortegnelse
                1.5.5    Lufthavne og flyvepladser
                En  lufthavn  defineres  som  et  område  på  land  eller  vand  (incl.  bygninger,
                installationer  og  udstyr)  beregnet  for  anvendelse  enten  helt  eller  delvis  til
                ankommende, afgående og fly, der manøvrerer på jorden.
                1.5.5.1    Flyvepladssymboler
                I skemaet her kan du se nogle af symbolerne for
                de forskellige typer.
                Skemaet kan du finde bag på ICAO-kortet.
                Husk at undersøge de lokale regler for pladsen,
                inden du påbegynder flyvning til en flyveplads.
                Rød  farve:  Vær  opmærksom  –  der  kan
                forekomme  faldskærms-aktivitet  og  /eller
                svævefly med spil op til 2500 ft.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            75
     	
