Page 76 - PPL-2025-9fag
        P. 76
     Luftfartsret
                Sikker afstand (spil - svævefly): Mindst 2500 ft over og vandret afstand 1 NM.
                Faldskærme: Sørg for at lytte med på radioen, om der er aktivitet, og hold godt
                udkig, hvis der er meldt aktivitet.
                1.5.5.2     Flyvepladskategorier
                Flyvepladser deles op i forskellige kategorier.
                    -  Internationale og nationale flyvepladser.
                    -  Kontrollerede og ukontrollerede (med eller uden AFIS).
                    -  Offentlige / militære og private.
                        -  Militære: ikke tilladt at beflyve uden tilladelse. Karup og Skrydstrup kan
                            beflyves, hvis man søger om tilladelse hertil.
                        -  Privat flyveplads: spørg ejeren om tilladelse til at benytte pladsen.
                    -  Svæveflyvepladser og flyvepladser med faldskærmsudspring.
                1.5.5.3    Kontrolleret / ukontrolleret flyveplads
                Kontrolleret flyveplads
                En  kontrolleret  flyveplads  er  en  flyveplads,  hvor  der  udøves
                flyvekontroltjeneste fra et kontroltårn. Sådan en plads ligger i en kontrolzone
                (CTR).
                Når  man  kalder  op,  modtager  man  instruktioner  og  tilladelser  fra
                tjenesteenheden Tower (TWR). Man må dog køre (taxie) med fly på forpladsen
                (Apron) uden at kalde op og bede om tilladelse, men man må ikke taxie ind på
                manøvreområdet, før man har fået tilladelse.
                Ydelser på kontrolleret flyveplads:
                    -  GROUND yder kontrol på apron (forplads)
                    -  TOWER yder kontroltjeneste på baner og i CTR
                    -  APPROACH yder flyvekontroltjeneste i TMA
                    -  Der ydes flyveinformationstjeneste
                    -  Der ydes alarmeringstjeneste
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            76
     	
