Page 843 - PPL-2025-9fag
P. 843
Navigation
9.7.2 Betegnelser for hastighed GS, TAS, IAS og CAS
NU RODER DET HELT SIKKERT RUNDT I HOVEDET PÅ DIG – vi opsummerer!
9.7.2.1 Ground Speed (GS)
Hastigheden i forhold til
jorden kaldes Ground Speed
(GS).
Når vi har modvind, bliver GS
mindre end TAS, og omvendt
hvis vi har medvind, bliver GS
større end TAS.
9.7.2.2 True Air Speed (TAS)
Flyet bevæger sig med en vis hastighed gennem luften. Denne hastighed kaldes,
som tidligere omtalt, for flyets egenfart eller true air speed (TAS).
9.7.2.3 Indicated Air Speed (IAS)
Flyets hastighed i forhold til den omgivende luft måles med en fartmåler.
Den fart vi aflæser på fartmåleren kaldes for indicated air speed (IAS)
9.7.2.4 Calibrated Air Speed (CAS)
Fartmåleren kan være behæftet med forskellige instrumentfejl. Når man
korrigerer for disse, kommer man frem til calibrated air speed (CAS).
Hvis CAS korrigeres for højde og temperatur fås TAS, den fart vi bruger ved
navigation.
Tilbage til indholdsfortegnelse
843
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025