Page 33 - 2020-MYB-færdig_Neat
P. 33

Før påbegyndelse af en flyvning er der ting, som skal være i orden: Pilotens og flyets

           tilstand samt vejret, og der skal være tid til forberedelse.

           Flyets tjekker vi bl.a. ved inspektion og ved hjælp af tjeklister, så vi er sikre på at få alle

           punkter med. Vi ringer til en meteorolog, for at kontrollere vejret før flyvning.



           Pilotens tilstand og forberedelse kan andre ikke hjælpe med, men med grundig

           forberedelse kommer man langt. Du vil erfare, at det kræver tid at gøre sig klar til

           sådan en opgave, som en flyvning kan være. Planlægning, alternative planer,
           risikovurdering og anden forberedelse tager tid. Har du ikke den, falder det tilbage på

           dig selv og din tilstand. Det kan være i form af usikkerhed, stress eller angst, hvis en

           uforudset situation dukker op, osv.



           Et eksempel på en tjekliste til piloten ses herunder. Tjeklisten er bygget op over den

           engelske sammentrækning ”I´M SAFE´E´”

             Tegn         Betydning                  Spørg dig selv

              I           Illness                    Har jeg symptomer på sygdom?

              M           Medication                 Har jeg indtaget receptpligtig eller
                                                     anden medicin?

              S           Stress                     Er jeg under psykisk pres på mit
                                                     arbejde? Har jeg helbredsmæssige,

                                                     familie- eller pengeproblemer?

              A           Alcohol                    Har jeg fået alkohol inden for de
                                                     seneste 24 timer? Har jeg

                                                     tømmermænd eller eftervirkninger?
              F           Fatique                    Sov jeg godt i nat og er jeg udhvilet?

                                                     Har jeg haft en hård dag?

              E           Eating                     Har jeg indtaget en tilpas mængde
                                                     væske?
                                                     Har jeg indtaget nok mad til, at jeg kan
                                                     holde min blodsukkerkoncentration i

                                                     top under hele flyvningen?
              E           Emotions                   Føler jeg vrede, angst,
                                                     utilstrækkelighed …?






           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            33
   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38