Page 35 - 2020-MYB-færdig_Neat
        P. 35
     Her på skitsen kan du se, hvordan
           performance og stressniveau
           hænger sammen. Som det
           fremgår, skal der stress, faktisk en
           del stress, til for at yde den bedste
           performance.
           Men grænsen mellem optimalt
           stress og for meget stress er hårfin.
           Store lån i banken, umulige ægtefæller, børn som kræver en stor indsats, mm kan
           bevirke, at ens ”grund-stress niveau” ligger højere. Det vil sige, at toppunktet for
           ydeevne så vil være på et lavere niveau, og der skal ikke meget til, for at det tipper.
           Piloten skal både før, under og efter flyvningen være agtpågivende og på toppen. Især
           er der visse faser under flyvningen, der kræver pilotens opmærksomhed og hele
           ydeevne.
                  1. En situation opstår. Hormoner udløses, puls og vejrtrækning øges,
                          blodsukker stiger, sanser skærpes, vrede, angst. Høj grad af
                          opmærksomhed. Løses situationen ikke på dette stadie, vil der enten ske:
                  2. Tilvænning eller modstand
                          Tilvænning: man accepterer situationen og symptomerne aftager
                          Modstand: kroppen reagerer på situationen og forsøger at reparere på den
                          ’skade’, der er sket. Hvis dette ikke lykkes indtræffer:
                  3. Udmattelse, man giver op (resignerer) og overlader sig til skæbnen.
           Man kan dele stress op i 3 niveauer eller trin.
           Hvis punkt 2 og 3 fortsætter uden aflastning, indtræder sygdomstegn, overbelastning,
           nedsat årvågenhed og sammenbrud. Grænserne for overbelastning er højest
           individuelle. Nogle kan vedvarende køre i højt gear, andre må geare ned. Det gælder
           også her om at kende og erkende sine grænser.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            35
     	
