Page 39 - PPL-A-2022
P. 39

Hvornår må man flyve VFR-dag?

             Danmark er delt op i 4 tidszoner med hensyn til den daglige VFR

             periode. De 4 zoner er:

                 -  Vest for 11Ø, inklusive Læsø

                 -  Øst for 11Ø, undtagen Læsø

                 -  Bornholm og Ertholmene - og

                     området over Bornholm og
                     Ertholmene.

                 -  Området i Nordsøen vest for 008E



             Du må flyve VFR-dagflyvning fra morgentusmørkets begyndelse i den zone, du

             befinder dig i, til et antal minutter efter solnedgangstidspunktet for

             Københavns Observatorium.

             Det er SLV, der bestemmer dette minuttal. Se i VFG’en, bag på kortet eller i BL 7-

             15 for at bestemme perioden for VFR dag-flyvning.



             Flyvehøjder og højdemålerindstillinger

             Når man starter på en betjent lufthavn, får man opgivet QNH, som er det lufttryk,

             højdemåleren skal stilles på for at vise flyets højde i forhold til MSL (Mean Sea Level).

             Starter man fra en mark eller fra en plads med ukendt højde, stilles højdemåleren
             på 0 fod. Så ved man, at den skal stå på 0 fod - når og hvis man lander samme sted

             igen. I en del lande kan man få opgivet lufttrykket ved ground level

             (jordoverfladen). Man skal i så fald spørge efter en QFE (FE kan så betragtes som

             Field Elevation).



             Når man flyver rejseflyvning fra A til B, er det upraktisk og næsten umuligt at have

             den rigtige højdemålerindstilling, fordi trykket varierer fra område til område.

             Man har derfor bestemt, at når man under stigning passerer 3000 fod

             (gennemgangshøjden) skal man sætte trykket til standardtryk, som er 1013,25
             HPa. I Copenhagen Area er gennemgangshøjden dog 5000 fod.






           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            39
   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44