Page 518 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig_Neat
P. 518
Flyveprincipper
Flyet til højre glider med en for lav hastighed og opnår en kort glidedistance.
Piloten i flyet i midten har sat farten op til 70 Kt, og han kommer hurtigt til jorden.
Men han når ikke helt så langt i glidedistance, som hvis han havde udført
glidningen med 55 Kt, som kunne være bedste glidehastighed for flyet.
Sættes flaps, bliver glidetallet mindre og glidevinklen stejlere.
For at opnå den bedste glidedistance, er det bedst, hvis propellen står stille, eller
hvis der er indstillelig propel, at denne står i grov pitch.
Så, hvad enten du glider med lavere eller højere hastighed end den for bedste
glidedistance, vil du ikke komme så langt – i vindstille eller ved den opgivne vægt.
Tilbage til indholdsfortegnelse
5.10.6 Landing
Landingen afslutter enhver succesfuld flyvning. Om så selve landingen bliver
succesfuld, kan vi kun håbe på.
Landingen er normalt det sværeste at lære, når man tager certifikat. En af
grundene til at det er svært, er at forholdene, vi lander under, aldrig er helt ens.
Der kan være forskel i vind, temperatur, tryk m.m., som gør, at vi må lave andre
rutiner end ellers.
Selve landingen starter, når vi passerer banetærsklen i 50 fod (for en standard
landing) til flyet.
Landingen er slut, når flyet, efter at have fået kontakt med banen, holder helt
stille.
Den brugte banelængde kalder vi landingsdistance.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 518

