Page 515 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig_Neat
P. 515

Flyveprincipper


               Men desto hurtigere kommer man jo også rundt, hvis man fx skal vende om i en

               dal på grund af dårligt vejr.


               For meget og for lidt fordærver, så det er med at finde den gyldne middelvej.



               Tilbage til indholdsfortegnelse




               5.10.5   Nedgang og glidning


               Nedgang kan gøres på mange måder.


               På flyvninger mellem 2 punkter planlægges nedgang fra rejsehøjde til anflyvning

               af  destination således,  at man delvis  får tilbagebetalt noget af  det, man har

               bekostet for at stige til rejsehøjde.




               Hvis man fx flyver i 6000 fod, og nedgangsraten sættes til 500 fod pr. minut, vil

               det tage 10 minutter at komme ned i den højde, vi normalt anflyver pladser i.

               Nedgangen er så med reduceret motorydelse, og motoren holdes varm.





               Nedgang kan også være det, vi kalder glidning. I sådan en situation er gassen på

               tomgang. Vægten er så drivkraften.

               Under skoling træner vi denne disciplin, for at eleven skal lære at fortage glidning

               til et egnet område for landing.




               5.10.5.1    Glidevinkel og glidetal



               For et bestemt profil, eller for et bestemt fly, vil det være forholdet mellem

               opdrift/ modstand, som er afgørende for, hvor langt flyet kan glide, hvis motoren
               sættes på tomgang.



               Er forholdet mellem opdrift og modstand 10:1, vil flyet have et glidetal på 10:1,

               hvilket vil sige, at hvis flyet er 100 meter oppe, kan flyet glide 1000 meter fremad

               i vandret plan.

           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            515
   510   511   512   513   514   515   516   517   518   519   520