Page 584 - PPL-2025-9fag
P. 584
Operationelle procedurer
6.8 Andre opmærksomhedspunkter
6.8.1 Tankning
En nødvendig ting for os alle er at besøge tanken jævnligt.
Når der skal tankes, forbindes tankningsanlæggets stelledning med stel på flyet.
Herefter kan man påbegynde tankning. Dette må ikke ske med motoren i gang.
Tank med omhu og tænk på, at den næste, der skal flyve i flyet, måske har tunge
passagerer, som skal have en flyvetur.
Man kan fjerne benzin via. fuel strainer. Der kommer ca. 1 liter pr. minut, så det
er en langsommelig affære.
Husk at få monteret tankdækslet rigtigt efter endt tankning. Det lyder ikke godt,
når et dæksel flyver rundt oven på vingen, medens det hænger i kæden.
Benzinen kan også blive suget ud af tanken!
På billedet her ser du 2 af mine venner, som er i færd med at sætte et tankdæksel
fast.
De var egentligt startet efter
tankning og var på vej mod Prag,
men der var ”noget”, der bankede
oven på vingen, så de besluttede
at vende om og undersøge, hvad
der var galt.
Husk, at man ikke kan stole på tankmålernes visning.
Man ved, hvor meget benzin, der er i tanken, når man har tanket den fuld eller
pejlet den.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 584