Page 115 - 2020-færdig_Neat
P. 115
Ved instrumentflyvning skal krydstjek af basisinstrumenter ske ved bevægelse af
øjnene og ikke ved bevægelse af hovedet. Derfor er instrumenterne som regel også
anbragt, så det kan lade sig gøre. Du vil måske høre ordet ”leans” i forbindelse med
rumlig desorientering, det betyder falske fornemmelser. Disse leans kureres som før
nævnt med et kortvarigt blik på horisonten.
Oprettelse fra spind kræver god visuel kontrol af horisont og / eller instrumenter.
Illusion om høj fart
Ved operationer tæt på jordens overflade kan skabes en illusion, eller en fejlagtig
opfattelse af flyets hastighed.
Det er set, at hvis man f.eks. drejer rundt og kommer i medvind tæt på jorden, kan
man tro, at der er sikker hastighed til at foretage et krapt drej med stor krængning.
Det er desværre endt i katastrofer, fordi flyets TAS har været alt for lav, og flyet er
stallet i drejet. Kig nøje efter fartmålerindikationen!
Der er generelt ikke skrevet meget om denne illusion, eller fejlvurdering trods det
faktum, at situationen ofte forekommer for selv meget erfarne piloter.
Tilbage til indholdsfortegnelse
2.6 Flyvning og helbred (Menneskelig ydeevne 3 - 2 videoer)
Før vi indtræder i flyvningens verden, bliver vi undersøgt på kryds og tværs. Det
gælder fysisk, og er der i din helbredsjournal psykiske anmærkninger, tages også
disse med, når AMC (Flyvemedicinsk afdeling) skal tage stilling til første udstedelse
af certifikat.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 115