Page 244 - 2020-færdig_Neat
P. 244

Opdrift

            Når en luftstrøm passerer en vinge, dannes

            opdrift eller lift. Denne kraft virker vinkelret på

            den frie luftstrøm og vinkelret på vingen. Den

            samlede opdrift virker i trykcentret, som tegnet

            med den store lodrette pil.



            Når man øger indfaldsvinklen, øges opdriften.

            Samtidigt ændres trykmønstret omkring vingen, og det bevirker, at trykcentret
            bevæger sig fremad på vingen. Det modsatte sker, når man mindsker


            indfaldsvinklen, så da bevæger trykcentret sig tilbage.


            På figuren her ser du, hvordan trykcentret ”vandrer”, når

            man øger indfaldsvinklen. Den røde buede streg angiver

            trykmønstret.



            Når luften deles ved vingeforkanten, og en del af luften skal over vingen, medens en

            anden del skal passere under vingen, er der et punkt, hvor luften ”står stille”. Dette

            kaldes stagnationspunktet.

            Når man øger indfaldsvinklen, rykkes stagnationspunktet længere ned på vingens

            forkant.



            De blå pile på tegningen her til højre viser

            stagnationspunktet.

            De røde pile viser separationspunktet, hvor luften ikke

            kan følge profilets krumning mere, fordi indfaldsvinklen

            bliver for høj.

            Når man øger indfaldsvinklen, rykker

            separationspunktet frem på vingen, og til sidst staller
            vingen.








           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            244
   239   240   241   242   243   244   245   246   247   248   249