Page 25 - N-BEG - 2023
P. 25
© Henning Bach Andersen
*Tilladt må kun bruges ved: Tilladt at starte/lande og tilladelse vedr. flyvevej
og anflyvning.
Det er vigtigt, du kender forskel på ignorer og annuller.
• Annuller: Hvis der er givet en instruktion eller tilladelse, kan man ikke se
bort fra den, før den er annulleret.
• Ignorer: Er der tale om en melding eller information, kan man blive bedt
om at ignorere den.
6.2 Rettelse og gentagelse
• Fejl i en transmission skal rettes ved at sige ”RETTELSE”, hvorefter
sidste rigtige gruppe eller udtryk gentages og transmissionen
fortsættes.
• Hvis en rettelse bedst kan udføres ved at gentage hele meldingen, siges
”RETTELSE JEG GENTAGER”, hvorefter meldingen sendes forfra.
• Hvis en modtager ønsker en hel melding gentaget, skal dette angives
ved udtrykket ”GENTAG”.
• Ønskes dele af en melding gentaget, udtrykkes henholdsvis ”GENTAG
ALT FØR…” eller ”GENTAG ALT EFTER…” eller ”GENTAG ALT
MELLEM…”.
• Ønskes en bestemt ting gentaget, siges fx ”GENTAG BANE I BRUG”.
• Hvis afsenderen af en melding, der læses tilbage, konstaterer fejl eller
misforståelser, skal der svares ”NEGATIV, JEG GENTAGER”, hvorefter
den korrekte version gentages.
6.3 Tilbagelæsning (read back)
Alle sikkerhedsrelaterede dele af klareringer og flyvekontrolinstruktioner skal
gentages af modtageren.
Følgende skal altid gentages:
➢ Ruteklareringer
N-BEG radio 2023 - Midtjysk Flyveskole 25