Page 131 - Luftfartsret 2021
P. 131
Koncentration er en proces, som kræver en særlig høj grad af opmærksomhed. Når
man koncentrerer sig, laver man en abstraktion, hvorved man ignorer alt
unødvendig baggrundsstøj fra omgivelserne. Således kan koncentration i kortere
eller længere tid reducere opmærksomhedsfeltet.
Koncentration er en viljebaseret handling, som fastholder opmærksomheden på
det højeste niveau. Disse processer er gensidigt afhængige: Jo mere man
koncentrerer sig, desto mindre
opmærksom er man på
sine omgivelser. Og hvis
man er meget opmærksom
på alt, hvad der sker i
omgivelserne, er det svært
at koncentrer sig om noget
specifikt.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Opmærksomhedens forskellige komponenter
Opmærksomhed er en kompleks kognitiv funktion, og det er med god grund, at
opmærksomhed er en hovedinteresse for neuropsykologien og den kognitive
psykologi. Opmærksomhed og koncentration er basale nødvendigheder for alle
menneskers kognitive funktioner. Nedenfor beskrives de forskellige komponenter,
som opmærksomhed består af.
Selektiv opmærksomhed
Vores sensoriske receptorer modtager konstant informationer fra omgivelserne i
form af lyde, lugte etc. Det er umuligt at bearbejde al den information, som møder
sanserne. Alle informationerne kan siges at indgå i et konkurrenceforhold. Med
den selektive opmærksomhed udvælges og prioriteres den information, der skal
bearbejdes, i forhold til dens relevans, eller hvad man har behov for i en given
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 131