Page 355 - Luftfartsret 2021
P. 355
7.7 Kraft og propeltryk - (Power og Thrust)
Der er 2 forskellige former for kraft: kraft og propeltryk
Kraft
Kraft kan udtrykkes som vægten af den genstand der flyttes gange accelerationen,
som er ændringen af hastigheden pr. tidsenhed.
Kraft = masse x acceleration
Der, hvor der kræves mindst kraft, er der, hvor der er mindst modstand, og der
har vi den bedste glidehastighed.
Hvis du iagttager figuren her, kan
du se, at jo højere fart flyet
bevæger sig med, jo højere kraft
udvikles eller kræves der.
Du kan også se, at der hvor
afstanden er størst til kurven, og
som viser modstand eller kraft
krævet for at flyve en bestemt
hastighed, finder vi Vy, som er hastigheden for bedste stigning (i fod pr. minut - der
er ”tid” relateret, når vi snakker om kraft).
Propeltryk
Propeltryk (eller bare tryk) har man mest af, når flyet holder stille, og der er fuld
gas på motoren. Efterhånden som flyet får fart på, formindskes propeltrykket.
propeltryk er en statisk størrelse, der ikke er relateret til tid. Der, hvor afstanden til
”kraft krævet” kurven / modstandskurven er størst, finder vi Vx, som er
hastigheden for bedste stigevinkel.
Hastighed for mindste modstand er der, hvor kurven er lavest.
Hastighed for bedste rækkevidde er tangentens berøringspunkt med kurven. Det
er kun i vindstille, at tangenten tegnes fra aksernes skæringspunkt.
355
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023