Page 33 - 2020-flyveprincipper-færdig_Neat
P. 33
5.7.2 Tværstabilitet og kursstabilitet
Stabilitet omkring flyets længdeakse kaldes for tværstabilitet. Tværstabilitet kan
også siges at være flyets evne til selv at rette op på en krængning som følge af en
udefra kommende påvirkning.
Når et fly krænger, glider det samtidigt sidelæns mod den sænkede vingetip. En
oprettende effekt er derfor, at centret for luftens påvirkning af sidearealet
(lateralcentret) er placeret over tyngdepunktet.
Dette kan man gøre ved at give vingerne V-form (dihedral). Herved får den
sænkede vingetip under glidning en større indfaldsvinkel og dermed større opdrift,
hvilket bevirker større krængemoment, som vil virke for at bringe flyet i normal
stilling.
Her ses forskellen på et højvinget fly med næsten lige vinger og et lavvinget fly med
V-formede vinger. Flyene krænger med samme vinkel, men som det kan ses, er
indfaldsvinklen på vingen fra luftstrømmen under højre vinge en del større hos det
lavvingede fly.
Kursstabilitet - stabiliteten omkring højaksen.
Kursstabilitet, flyets evne til at holde en bestemt kurs og vende tilbage til denne
efter en forstyrrelse, opnås ved at have lateralcentret placeret bag tyngdepunktet.
Kan også opnås ved at give vingerne pilform.
Der er stor sammenhæng mellem kursstabilitet og tværstabilitet.
Krængning medfører et drej, hvis der ikke rettes op. Er flyet ikke tværstabilt, kan
det heller ikke være kursstabilt.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 33
