Page 193 - PPL-2025-9fag
P. 193
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
Således er selektiv opmærksomhed en absolut nødvendighed for både globale
kognitive processer og adfærd i det hele taget.
Fx bevirker selektiv opmærksomhed, at det visuelle system ikke blot automatisk
bearbejder og analyserer alle visuelle informationer, men alene er rettet mod
informationer, som er relevante.
I den fysiske adfærd viser selektiv opmærksomhed sig som fastholdelse af
blikket, en bestemt hovedstilling, eller overkroppens retten sig mod relevant
information.
Når den selektive opmærksomhed er veljusteret, påvirkes man ikke af ubrugelig
information og irrelevante forstyrrelser.
Hos personer, som har et højt distraktionsniveau, bliver opmærksomheden let
påvirket af irrelevante ting. For at opnå en vis koncentration må de derfor
begrænse antallet af stimuli i omgivelserne, som forhindrer dem i at
koncentrere sig; fx ved at finde et roligt sted, hvor de kan læse en skriftlig
besked.
Kognitive øvelser, hvor man skal identificere genstande, som ikke passer ind i
en sammenhæng eller genstande gemt i et distraherende mønster, muliggør
indsigt i denne form for opmærksomhed.
Hos mennesker er den auditive opmærksomhed tidligere udviklet end den
visuelle opmærksomhed, eftersom den allerede udvikles i fostertilstanden.
2.7.3.2 Delt opmærksomhed
Evnen til at dele opmærksomheden, dvs. dele opmærksomheden mellem
forskellige samtidige opgaver, anvendes i forhold til mange vigtige aktiviteter.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 193