Page 196 - PPL-2025-9fag
P. 196
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
2.7.4 Opmærksomhedsforstyrrelser
Forskellige aspekter ved opmærksomheden kan påvirkes af faktorer så som
udmattelse, stress, alkohol og stoffer. Nedenfor kan du læse om forskellige
faktorer, som kan påvirke opmærksomheden.
2.7.4.1 Aldring
Med alderen bliver man typisk langsommere til at lave mental informations-
behandling, hvilket påvirker evnen til selektiv opmærksomhed.
Forskning har påvist, at evnen til at ignorere forstyrrelse er reduceret hos ældre
mennesker, som derfor er mindre effektive, når det kommer til opgaver med
to eller flere ting, der skal udføres på samme tid. Således vil en 20-årig sjældent
opleve det som svært at læse, mens der spiller musik i baggrunden, mens det
for en 60-årig kan være meget generende med baggrundsmusik.
2.7.4.2 Hyperaktivitet
Nogle mennesker er hyperaktive eller lider af opmærksomhedsforstyrrelse.
Dette viser sig typisk som besvær med opmærksomheds-fleksibilitet. Personen
finder det ekstremt svært at fokusere på noget og bliver konstant distraheret
af forskellige ting i omgivelserne (lugte, lyde, visuelle indtryk) eller psykiske
faktorer (forskellige tanker og følelser).
På grund af en dysfunktion i den mentale hæmning, kommer personen til at
forholde sig til alt for meget irrelevant information og oplever det vanskeligt, at
fokusere på de aktiviteter, man er i gang med, da der hele tiden er andre ting,
som påkalder sig opmærksomheden.
Det er nødvendigt, at mennesker med disse vanskeligheder (typisk børn) lærer
at udvikle deres opmærksomhed og koncentration i en tidlig alder. Forskning
har vist, at regelmæssig kognitiv træning kan anvendes til behandling af
opmærksomhedsforstyrrelse.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 196