Page 70 - 2020-generel viden-færdig_Neat
P. 70
8.10.8 Drejningsviser (Turn indicator and turncoordinator)
Drejningsviseren viser bevægelser af flyet om højaksen. Som regel består dette
instrument af to dele. En gyrodel, som indikerer et drej og en tværskibslibelle, som
viser, om drejet er udført koordineret.
Drejningsviseren er oftest el-drevet (i modsætning til de to andre gyroinstrumenter
(kunstig horisont og kursgyro), der som regel er vakuumdrevne). Det giver sikkerhed
for, at man, hvis man mister strømmen, har de vakuumdrevne gyroer og omvendt,
hvis mister man vakuum, har man strøm til drejningsviseren.
Ved bevægelse i drejningsplanet vil gyroen reagere med en drejning omkring
rammeaksen (præcision). Viseren vil give udslag til den side, hvortil der drejes.
Udslagets størrelse er afhængig af drejningshastigheden. Hvis højre vinge fx peger
på den hvide markeringer lige over ”R”, betyder det, at du er i et højredrej (right),
samt at det er et standarddrej med 180 grader på et minut.
Det vil sige, at en hel cirkel tager 2 minutter.
Herunder ses instrumentet og til højre
principskitse.
Nederst i gyroinstrumenterne er anbragt en krængningsviser i form af en tværskibs-
libelle. Hvis man er i et drej, kan man se, om krængningen passer til den drejeradius,
man er i.
Er krængningen for lille, slynges kuglen sidevis ud fra drejeretningen. De to øverste
situationer her på figuren næste side viser eksempler på dette.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 70