Page 47 - PPL-H 2021_Neat
P. 47
5.8.4 Blow-Back
Når cyclic bevæges frem for at opnå flyvning fremad, og man holder cyclic i denne
position, er swashplatens stilling konstant.
Figuren forrige side viser, at når bladet flapper op på den fremadgående side, og
flapper ned på den tilbage gående side, bliver rotorkredsens stilling ændret.
Rotorkredsen når et højt punkt over næsen, og et lavt punkt over halen.
Denne reaktion på usymmetri og flapping kaldes Blow-Back (flap back).
Figuren her viser, hvordan rotorkredsen efter cyclic input havde retning nedad.
Men efterhånden som
farten bygges op, og
flapping eliminerer
usymmetri i lift, går fronten
af rotorkredsen op og
bagerste del af
rotorkredsen ned. Denne
ændrede position af
rotorkredsen medfører, at TRT retningen tiltes bagover, og dermed reducerer
helikopterens fart fremad.
Selvom flapping løser problemet med usymmetrisk lift, skaber det et
problem med blow-back, som formindsker helikopterens fart.
Følgen af dette er, at man fører cyclic længere frem og opnår blow-
back på ny. Osv.
Til sidst er cyclic helt fremme, og helikopteren kan ikke flyve hurtigere.
Opsummering
Forlæns flyvning, eller anden flyvning der involverer airspeed, skaber altid
usymmetri i lift. Denne usymmetri kompenserer rotorsystemet automatisk for
gennem flapping.
Når vi har flapping, får vi også blow-back problemet, som kræver at vi fører cyclic
frem. Dette fører så til mere blow-back. Til sidst kan helikopteren ikke flyve fremad
mere, og vi er nødt til at føre cyclic tilbage.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 47