Page 45 - 2020-MYB-færdig_Neat
        P. 45
     Koncentration er en proces, som kræver en særlig høj grad af opmærksomhed. Når
           man koncentrerer sig, laver man en abstraktion, hvorved man ignorer alt unødvendig
           baggrundsstøj fra omgivelserne. Således kan koncentration i kortere eller længere tid
           reducere opmærksomhedsfeltet.
           Koncentration er en viljebaseret handling, som fastholder opmærksomheden på det
           højeste niveau. Disse processer er gensidigt afhængige: Jo mere man koncentrerer sig,
           desto mindre
           opmærksom er man på
           sine omgivelser. Og hvis
           man er meget
           opmærksom på alt,
           hvad der sker i
           omgivelserne, er det
           svært at koncentrer sig
           om noget specifikt.
           Tilbage til indholdsfortegnelse
           Opmærksomhedens forskellige komponenter
           Opmærksomhed er en kompleks kognitiv funktion, og det er med god grund, at
           opmærksomhed er en hovedinteresse for neuropsykologien og den kognitive
           psykologi. Opmærksomhed og koncentration er basale nødvendigheder for alle
           menneskers kognitive funktioner. Nedenfor beskrives de forskellige komponenter, som
           opmærksomhed består af.
           Selektiv opmærksomhed
           Vores sensoriske receptorer modtager konstant informationer fra omgivelserne i form
           af lyde, lugte etc. Det er umuligt at bearbejde al den information, som møder
           sanserne. Alle informationerne kan siges at indgå i et konkurrenceforhold. Med den
           selektive opmærksomhed udvælges og prioriteres den information, der skal
           bearbejdes, i forhold til dens relevans, eller hvad man har behov for i en given
           situation. Selektiv opmærksomhed gør det muligt at fokusere på en bestemt ting,
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            45
     	
